Ukritisk kritik

Jeg læser ikke Politikens tjek-sektion særlig tit, fordi de oftest tester cykelpumper, tandstikker, tøjbøjler eller andre uinteressante ting. Men smoothies det vil jeg gerne læse om. Jeg har egentlig ikke nogen mening om de forskellige mærker, for jeg plejer at blende mine smoothies selv. Men i testen af smoothien Froosh tager Politikens skribent et interessant emne op: Hvor meget frugt er der egentlig i en smoothie?

Først sker det i selve testen, og vinklen er kritisk:

"Froosh skriver dog, at du på trods af et stressende byliv får to ud af dagens seks frugter eller grønt, du har brug for hver dag. Men juicer kan altid kun tælle for én frugt lige meget mængden ifølge 6omdagen-kampagnen, hvilket gør den reklame til vildledning. "

Det kunne ligne et tilløb til ægte, kritisk journalistik. Men foreløbig får den sætning altså lov at stå alene. Ingen begrundelse andet end at "det siger 6omdagen-kampagnen".

Skribenten er så imponeret over sin kritiske vinkel at hun skriver en hel artikel med samme indhold og overskriften Froosh vildleder om frugtindhold. Her får vi alle påstande mere udførligt. Froosh siger "at du på trods af et stressende byliv får to ud af dagens seks frugter eller grønt, du har brug for hver dag". Direktør for 6omdagen-kampagnen Iben Nowak siger til gengæld at "en frugtdrik eller juice kan altid kun udgøre én af dagens frugter".

Det er påstand mod påstand, og hvis der skal blive en ordentlig, kritisk artikel ud af det havde det været rart med lidt begrundelser. Iben Nowak taler i første omgang om "frugtdrik eller juice", ikke om smoothie. Den indvending imødegås i sidste afsnit: "Men derfor kan en smoothie stadig kun udgøre en enkelt ud af de seks daglige stykker frugt, forklarer Iben Nowak. "

Forklarer? Jeg har da ikke fået bare skyggen af forklaring. Hvorfor blive fire frugter eller mere, til én frugt hvis man blender dem? Det er en helt vild påstand, og den vil jeg da gerne have forklaret. Men journalisten vil være kritisk, og prøver ikke at forklare eller opklare. Iben Nowak og 6omdagen-kampagen skal blot bekræfte den kritiske vinkel ved at påstå noget som er i modstrid med markedsføringen af Froosh.

Jeg har personlig ikke smagt en Froosh. Men jeg mener egentlig deres påstand er den mest plausible. Hvis man blender x stykker frugt og drikker dem, så har man indtaget x stykker frugt. Påstanden om at man altid kun har indtaget ét stykke, kræver en forklaring. Er det fordi frugten ikke er frisk? hakker man fibrene i stykker når man blender dem? Hvorfor? Det er frustrerende at skulle høre på ubegrundede påstande fra en kampagne der sælger sig selv på den platte lighed mellem tallet seks og ordet sex. Så når vi nu er i gang med at tælle, kan vi vel lige få slået fast at der ikke er noget videnskabeligt ved det tal, det er valgt af markedsføringshensyn. Også en kampagne skal jo markedsføres. Hvorfor ikke være kritisk over for deres påstande, Politiken!