søndag den 3. maj 2009

Fortidens telefoni forsøger fremstød



På messen i Struer præsenterede en sælger denne her sag, som ligner noget fra sidste årtusind. En venstrehånds-bordtelefon med indbygget video, så man kan se den man taler med. Han kaldte den kækt for 'FREMTIDENS TELEFONI', og det er lidt som i science fiction-romaner fra første halvdel af 1900-tallet, hvor man kunne forstille sig alt muligt om fremtiden, bare ikke at telefoner blev mobile.

Ideen om at man skal se på hinanden mens man taler har været afprøvet før, og det er faktisk ikke noget folk har det helt store behov for. Begrebet videotelefon har været tænkt siden 30'erne og den første kommercielle af slagsen, Picturephone Mod 1 kom på markedet i 1964. Den var selvfølgelig dyr, men selv da videotelefoner blev til at betale sig fra var de ikke særlig populære.

Videotelefoni er ikke fremtiden, det er ikke en gang fortiden. Og som bordtelefon! tsk tsk!